INFO Junior-spejder

I Rønne trop og flok er man junior-spejder, når man går i 4. og 5.kl. Hos os kan du forvente at blive en vigtig del af et fællesskab, der sammen flytter grænser. Vi arbejder med mestrings opgaver (sav, økse, kniv, telt og bål) men også med at gøre dig til et selvstændigt menneske, der kan navigere respektfuldt i naturen og samme med din patrulje finde vej i mørke, sove under åben himmel, spille teater, være fjollet og alvorlig, samt bygge og konstruerer både store og mindre ting.

Der er ugentligt juniormøde torsdag kl. 18.30 – 20.00. Juniorerne møder i uniform/tørklæde til alle møder og arrangementer. Derudover skal påklædningen være praktisk og svarer til vejret. For os er fællesskabet vigtigt. Vi forventer derfor, at du melder afbud hvis du ikke kommer – Vi venter jo på dig. Afbud meldes til en af lederne/assistenterne senest samme dag som mødet.

Kommunikation – mail, web og facebook
Juniorernes program, indbydelser m.m. sendes til jer på den mail I har opgiver på medlemsseervice når I melder jer ind. Derudover finder I også info på vores hjemmeside www.ronnespejder.dk og på facebooksiden ronnespejder.dk. I har hjemme ansvaret for, at de oplysninger, der ligger i medlem service er korrekte. Adresseændring mm laves på www.dds.dk / medlem service.

Mødesteder Lyngstauan og Kanondalen.
JuniorSpejds mødestedet vil altid fremgå af programmet på websiden. Vi har to primære mødesteder: Kanondalen I efteråret og vinterperioden og Lyngstauan i forår og sensommer.

Kanondalen (spejderhytte): Kanondalen, ligger på Skansevej i Rønne – lige overfor Østkraft. Her er både inde og ude faciliteter og her holder vi til i efterår og vinter.

Lyngstauan (spejderhytte, shelter og bålhytte): Ligger i Paradiset -Blemmelyng. I skal selv søgere for transport, og da skovvejen ned til hytten ikke kan tåle megen bilkørsel, beder vi jer sætte juniorerne af ved Paradishuset. Det tager ca. 5 minutter at gå derfra til hytten – se kort på hjemmesiden. Det er også muligt at cykle da hytten ligger tæt ved cykelstien. Der er 4 km. Fra MaxiZoo i Rønne ud af cykelstien mod Åkirkeby.

Spejderturer med overnatning.
Juniorspejderne deltager selvfølgelig i alle Rønne trop og floks fælles lejrer. Ud over det holder vi også vores egen turer. Her træner vi de spejder aktiviteter og praktiske opgaver, der er vigtige for at kunne få en hverdage og et fællesskab til at fungerer udenfor. På alle ture forventer vi, at juniorerne deltager fra start til slut. Fællesskabet og sammenhængen i alle opgaver er vigtige for os. Har Moster Oda fødselsdag eller skal kusinen konfirmeres -så fokuser på det og tag med på næste spejdertur.

Udstyr og uniform.
Uniform defineres i dag som tørklædet. Tørklædet udleveres når man er meldt ind i Juniorflokket. Hvis Man ønsker yderligere uniform og udstyr er det en god ide at følge lidt med på knagerækkerne i Kanondalen. Her sælges der aflagte uniformer og spejderudstyr og man kan gøre sig ganske gode fund til en billig penge. Som junior-spejder er det en god ide, at ønske sig en god sovepose (gerne ned til -5) og en rygsæk.

Vi glæder os til mange gode timer sammen med jeres unger.

Junior Lederne
14-03-2023

DDS 1.Rønne Trop & Flok