Troppen Kokkererer 2: Gourmet-aften i Kanondalen

Troppen har i januar og februar haft et meget spændende forløb: ”Stormkøkken”. De fire onsdage forløbet varede har vi kokkereret til den store guld medalje på vore Trangia sæt i hytten.

Forløbet er tænkt som inspiration til hvilke måltider man kan lave ude i naturen, når man fx er på hike.

Til fjerde og sidste aften havde vi inviteret gæstekokken Jens Peter! Nu skulle vi lave gourmet mad på Trangia.

Menuen bestod af: Gordon bleu med lynstegte forårsløg og tomater og hertil en rustik mos af kartofler og rodfrugter.

Til dessert blev der fremtryllet hjemmesyltet pære i en lage af sukker, vand og brombær med flødeskum. Det blev meget lækkert og velsmagende. Tusind tak for din kyndige vejledning, Jens Peter!

Du finder opskrifterne her: 2015 Troppens Gourmetmenu

Det har været et forrygende forløb med røg og damp i hytten i en fantastisk stemning med engagerede spejdere.

1.Rønne Trop & Flok