Junglesuppe med Akela’s flute.

I forbindelse med ulvenes forløb om sundhed i foråret 2014 blev der lavet suppe og bagt flutes til det helt store duelighedstegn.

AKELAS GROVFLUTES

25 G gær
3 dl vand
1 tsk salt
2 spsk olie
100 g fuldkornsmel
Ca. 420 g (7 dl) mel
Vand til pensling

1. Rør gæren ud i 3 dl vand
2. Tilsæt olie – salt – fuldkornsmel og det meste af melet
3. Ælt dejen til den er smidig og slipper skål og hænder
4. Lad dejen hæve i 20 minutter
5. Tænd ovnen på varmluft – 225 grader
6. Ælt dejen igen. Del den i 4 dele, der rulles ud til en pølse i bagepladens længde.
7. Læg flutene på en bageplade med bagepapir
8. Hvis du kan nå det – så lad flutene hæve på pladen i 15 minutter
9. Rids flutene og pensl dem med vand
10. Bag flutene midt i ovnen i ca. 15-18 minutter

ULVEFLOKKENS JUNGLESUPPE
100 G BACON I TERN
1 LØG
1 STOR GULEROD
1 PORRE
½ BLOMKÅLSHOVED
1½ L GRØNTSAGSBOUILLON (VAND + 3 TERNINGER)
100G ÆRTER
ET FED HVIDLØG
125 g SUPPEHORN / SMÅ PASTASTYKKER
2 SPSK HAKKET PERSILLE

1. Løget pilles og hakkes
2. Guleroden skrælles og skæres i tynde stænger – ligesom tændstikker
3. Porren renses og skæres i tynde ringe
4. Blomkålen skæres i små stykker
5. Bacon-terningerne svitses i en stor gryde
6. Grøntsagerne svitses derefter sammen med baconen
7. Bouillon (terninger + vand) – ærter – presset hvidløg og suppehorn tilsættes
8. Suppen småkoger i ca. 10 minutter
9. Hak persillen eller klip den i et glas
10. Suppen smages til og persille tilsættes

DDS 1.Rønne Trop & Flok